Læs materialetOpret pjece
Læs materialetOpret pjece

Hvordan kan du hjælpe med at undgå røveri i butikken?

Sikkerhedsrutiner i dagligdagen

  • Når du ankommer til butikken for at åbne, eller når du går ved lukketid så brug kundeind-/udgangen frem for bagdøren, hvis det er muligt. Her er ofte bedre belysning, flere personer og sværere for en røver at gemme sig.
  • Hold orden i og uden for butikken, så der er et godt overblik og færre muligheder for, at røveren kan gemme sig.
  • Vær opmærksom på eksempelvis prøverum og rum med døre fra butikslokalet, så en røver ikke har mulighed for at gemme sig her. Gå en runde en gang imellem for at tjekke, om alt er, som det bør være.
  • Ophold dig så meget som muligt i butikslokalet, især omkring lukketid.
  • Undgå at uvedkommende kommer for tæt på disken/kassen og eventuelt alarminstallationer o.lign.
  • Sørg altid for at håndtere pengene diskret, dvs. at begrænse uvedkommendes kig til pengehåndtering og andre sikringstiltag.
  • Fortæl ikke uvedkommende om butikkens sikkerhedsforanstaltninger.
  • Sørg for, at alle andre døre end kundeindgangen er låst i åbningstiden. Hold bagdøren lukket og låst, når I ikke bruger den. Vær især opmærksom på at holde den lukket og låst omkring lukketid.
  • Luk ikke nogen ind efter lukketid, som I ikke kender.
  • Hold lager- og bagdøre låst specielt omkring lukketid.
  • Gå ikke ud i varegården med affald/pap/skrald i timen før lukketid.
  • Hold ikke rygepause uden for bagindgange/bagdøre en time før lukketid.
  • Vær opmærksom på, om der foregår noget mistænkeligt i eller uden for butikken, både i løbet af dagen og i forbindelse med åbning og lukning. Bemærker du en eller flere personer, som viser usædvanlig interesse for butikken eller opholder sig mistænkeligt længe i eller uden for butikken, så nævn det for en kollega, så I alle er opmærksomme på personerne. Noter det I har set og signalementet, det kan måske bruges senere, hvis der sker røveri.
  • Gå gerne flere ud af butikken samtidig, når I forlader butikken efter lukketid

Læs videre

Tilbage