Gartneri / Planteskole


Løft ved manuel pakning af blomstercontainere

 
Arbejdsredskaber
Leverandørliste
Udskriv
Retur til oversigt

Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigt og altid, når den manuelle håndtering indebærer sundhedsfare.

Arbejdsbeskrivelse
Ved pakning af blomstercontainere i væksthuse fra rulleborde, placeres container oftes i gangen. Planter bæres, i bakker eller kasser af plast eller flamingo, fra bord til vogn.
Ved pakning i pakkehal (herunder også planter fra kølerum) fordeles planter og bakker efter ordre. Herunder mixes planter afhængigt af ordren. Bakker/kasser løftes fra en vogn til en anden. Afstanden mellem vognene afhænger af arbejdsstedets indretning, pladsforhold, antal varegrupper og antal emner.
Der bæres i visse tilfælde en bakke i hver hånd (som ved tjenerservering).

Belastninger
Vægten af bakkerne er typisk 3 - 5 kg, men de kan veje op til 6 - 8 kg.
Antallet af løft varierer afhængigt af virksomhedens størrelse, antal ordrer og antal ansatte beskæftiget med arbejdet.

Forværrende faktorer

  • Trange pladsforhold.
  • Ustabil emballage.
  • Bæring.
  • Bæring over skulderhøjde.
  • Løft over skulderhøjde.
  • Asymmetriske løft.
  • Vrid i ryggen.
  • Løft under knæhøjde.
  • Kulde.

Løsninger
1. Planlægning og indretning

  • Skift mellem arbejdsopgaver, der stiller forskellige fysiske krav.
  • Indret arbejdspladsen, så man ikke skal gå sidelæns med bakker/kasser.

2. Tekniske hjælpemidler

  • Anvend stabil og håndterbar emballage.
  • Transportér bakker på båndbaner.
  • Nedsænk containere i gulvet og anvend sakseborde så rækkehøjden minimeres.
  • Etabler pakkestationer med løfte-sænkeborde, der er tilpasset containerne.

Link
Foto og anbefalinger "Blomstercontainere i gartnerier".