Gartneri / Planteskole


Løft af bundter af planter i marken

 
Arbejdsredskaber
Leverandørliste
Udskriv
Retur til oversigt

Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigt og altid, når den manuelle håndtering indebærer sundhedsfare.

Arbejdsbeskrivelse
En traktor trækker en skraber under planterne, hvorved jorden omkring rodnettet frigøres, og planterne falder ud til siden. De ansatte bukker sig ned og samler planterne i bunker, der lægges på jorden. Her bundtes de og lægges over på palle med et stativ af metalbøjler.

Belastninger
Planterne vejer omtrent 5 kg når de håndteres, enkeltvis eller i bundter. Den samlede vægt afhænger af, hvilke planter, der håndteres, i hvilke mængder, og hvor mange forskellige opgaver, der løses i løbet af arbejdsdagen.

Forværrende faktorer

  • Ujævnt, blødt og glat underlag.
  • Foroverbøjet arbejdsstilling.
  • Løft under knæhøjde.
  • Afhængig af jordbundsforhold og vandindhold kan der sidde større eller mindre mængder jord på planterne.
  • Planter løftes med rodklumpen, væk fra den ansatte, således at den tunge del vil kunne være 60 - 80 cm fra kroppen.
  • Ensidigt belastende arbejde.

Løsninger
1. Planlægning og indretning

  • Tilrettelæg arbejdet så der veksles mellem opgaver der stiller forskellige fysiske krav.

2. Tekniske hjælpemidler

  • Optag planter mekanisk med traktortrukket eller -monteret planteoptager med transportbånd. En ansat står på en arbejdsplatform og samler de opsamlede planter i bundter, hvorefter de lægges i palle/bur.

3. Arbejdsteknik

  • Gå tæt på byrden.
  • De tre ”næser” (næse og skosnuder) i samme retning.
  • Bøj i hofte og knæ og hold ryggen rank.
  • Løft med de store lårmuskler.
  • Undgå vrid i ryggen – drej ved at flytte fødderne.