Vigtige overvejelser inden du investerer
Leverandørliste
Udskriv side
Retur til oversigt

Søgte du forgæves

Løfteborde - mobile

Mobile løfteborde bruges til løft, håndtering og transport af varer og emner. Mobile løfteborde kan eksempelvis bruges til plukke- og håndteringsarbejde på lager, til intern transport på lager og i produktion. Mobile løfteborde bruges til at indstille arbejdshøjden til person og opgave. Højdejusteringen kan foregå på forskellig vis enten med fodpumpe/fodpedal eller batteridrevet.

FORDELE:

  • Giver mulighed for at håndtere emner og varer i gode arbejdshøjder og gode arbejdsstillinger og kan hermed bidrage til at forebygge helbredsmæssige gener og besvær. F.eks kan belastende løft og håndtering i foroverbøjet stilling undgås.
  • Er mobile og kan bruges forskellige steder og til forskellige opgaver på arbejdspladsen.
  • Kan fås i mange forskellige udgaver og kan hermed fås til forskellige behov.

FORUDSÆTNINGER:

  • At det mobile løftebord passer til opgaven - i forhold til størrelse, løftekapacitet, højdevandring, ekstraudstyr m.m.
  • Passende indretning og pladsforhold. Herunder f.eks. mulighed for passende placering af løftebordet i forhold til, hvor emner og varer skal flyttes fra og til og til at udføre arbejdet med god arbejdsteknik.
  • Transportveje der er velbelyste, jævne, plane og uden huller.
  • Passende og stabile læs. Herunder passende i forhold til belastningen af brugeren ved træk og skub af bordet.
  • At transport af gods sker med sænket bord.
  • Mulighed for opladning til borde med batteridrevet løft.
  • Interne sikkerhedsregler for færdsel.