
|
|
Sakseløftere med elektrisk løft
Sakseløftere med elektrisk løft bruges til opgaver, hvor der skal løftes, fyldes og tømmes paller – til palletering og til depalletering. En sakseløfter fungerer som en pallevogn med batteridrevet hæve/sænkefunktion. Sakseløftere bruges til at indstille arbejdshøjden til person og opgave. Brugeren hæver eller sænker sakseløfteren efterhånden, som pallen fyldes eller tømmes, så arbejdet kan foregå i optimal arbejdshøjde.
FORDELE:
- Giver mulighed for at fylde og tømme paller i gode arbejdshøjder og gode arbejdsstillinger og kan hermed bidrage til at forebygge helbredsmæssige gener og besvær. F.eks. kan belastende løft og håndtering i foroverbøjet stilling undgås.
- Hæves og sænkes let med el. Dette fremmer brug og hermed gode arbejdsstillinger.
- Er mobile og kan flyttes rundt til forskellige arbejdspladser, kan f.eks. også bruges i container.
FORUDSÆTNINGER:
- At sakseløfteren passer til opgaven - i forhold til størrelse, løftekapacitet, højdevandring, hjul m.m.
- Passende indretning og pladsforhold. Herunder f.eks. mulighed for passende placering af sakseløfteren i forhold til at udføre palletering med god arbejdsteknik.
- Transportveje der er velbelyste, jævne, plane og uden huller.
- Mulighed for opladning.
- Interne sikkerhedsregler for færdsel.
|