
|
|
Pallevogne - selvkørende
Selvkørende pallevogne er pallevogne med elektrisk fremdrift, som løfter pallen fri fra gulvet inden kørsel. Selvkørende pallevogne bruges til transport af paller med varer/emner. De bruges til intern transport i produktion og på lager og i forbindelse med transport af varer ud og ind af virksomheder, f.eks. ud og ind af lastbiler.
FORDELE:
- Gør transport af paller med varer lettere og hurtigere.
- Kan afhjælpe belastende træk og skub og hermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. rygproblemer og overbelastning af arme og ben.
- Forskellige typer og modeller af selvkørende pallevogne giver mulighed for valg efter behov.
FORUDSÆTNINGER:
- Passende indretning, herunder pladsforhold, til arbejde med selvkørende pallevogne.
- Transport- og adgangsveje, der er velbelyste, jævne, plane og uden huller. Selvkørende pallevogne kan klare mindre stigninger. Hvor store stigninger afhænger af type og model, f.eks. 5%, 10%.
- Passende og stabile læs, f.eks. passende læssehøjde og vægt.
- Mulighed for opladning.
- Interne sikkerhedsregler for færdsel.
|