
|
|
Personløftere med arbejdsstandplads - transportable
Transportable personløftere med arbejdsstandplads bruges til at løse arbejdsopgaver i højden f.eks. i forbindelse med byggeri, nyindretning, bygningsvedligeholdelse, reparation og rengøring. Der findes forskellige typer og udgaver f.eks. sakselifte, mastlifte, bom-/knækarmslifte beregnet til forskellige opgaver indendørs og udendørs.
FORDELE:
- Kan lette tilgængeligheden til højtliggende arbejdsopgaver.
- Kan give mulighed for at udføre vanskeligt tilgængelige opgaver.
- Kan forbedre arbejdsstillinger og mindske belastning ved arbejde i højder.
- Findes i forskellige typer og modeller, hvilket giver mulighed for at dække forskelligartede behov.
FORUDSÆTNINGER:
- Personløfteren – type, model – passer til opgaven.
- Passende indretning – herunder pladsforhold.
- Passende underlag, indretning, transport- og adgangsveje.
- Passende vægtmæssig belastning.
- Passende bemanding, f.eks. krav om fodmand. Der skal være en person på stedet, som i en nødssituation kan sænke standpladsen.
- Interne sikkerhedsregler for brug og færdsel - herunder passende skiltning og afmærkninger.
|