Vigtige overvejelser inden du investerer
Leverandørliste
Udskriv side
Retur til oversigt

Søgte du forgæves

Plukketruck

Plukketruck bruges til plukning af varer på lagre. Plukketruck er konstrueret specielt til denne opgave. De er udformet, så de er nemme for brugeren at komme ud og ind af, og de kan transportere varer/ordrer på paller, vogne m.v. Plukketruck fås med platformsløft, der giver mulighed for at plukke varer fra 2. og højere niveauer. De fås i forskellige udgaver egnet til forskellige varer og opgaver. Plukketruck har elektrisk fremdrift og løft.

FORDELE:

  • Letter plukning og transport af ordrer.
  • Kan afhjælpe belastende træk, skub og løft og fremme gode arbejdsstillinger og hermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. problemer i ryggen og overbelastning af skuldre, arme og ben.
  • Kan effektivisere plukkearbejdet og give hurtigere ekspedition.
  • Findes i forskellige typer og modeller, hvilket giver mulighed for at dække forskelligartede behov.

FORUDSÆTNINGER:

  • At plukketrucken – type, model – passer til opgaven.
  • Passende indretning – herunder pladsforhold – til arbejde med plukketruck.
  • Transport- og adgangsveje der er jævne, plane, uden huller og velbelyste. Plukketruck kan klare mindre stigninger. Hvor store stigninger afhænger af type og model.
  • Passende og stabile læs, f.eks. passende læssehøjde og vægt.
  • Mulighed for opladning.
  • Brugerne skal være over 18 år og have truckcertifikat, hvis trucken kan løfte over 1 meter. Truck, der kan løfte over 1 meter, kan via nøglestop låses, så den maksimale løftehøjde er 1 meter, og de kan dermed bruges af medarbejdere uden truckcertifikat.
  • Interne sikkerhedsregler for færdsel – herunder passende afmærkninger.