Vigtige overvejelser inden du investerer
Leverandørliste
Udskriv side
Retur til oversigt

Søgte du forgæves

Stablere med ståplade

Selvkørende stablere med ståplade bruges til transport, løft og håndtering af paller og varer/emner. Stablerne har elektrisk fremdrift og elektrisk løft og kan betjenes stående på ståplade eller gående. Stablere med ståplade bruges til at flytte og stable paller på lagre og i produktion og i forbindelse med af- og pålæsning af biler. De anvendes også til at sikre, at plukkearbejde og anden håndtering kan foregå i gode arbejdshøjder og gode arbejdsstillinger. Stablere med ståplade er velegnede til hyppig transport og længere transportveje.

FORDELE:

  • Letter transport og håndtering af paller og andet gods.
  • Kan afhjælpe belastende løft, træk og skub og fremme gode arbejdsstillinger og hermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. problemer i ryggen og overbelastning af skuldre, arme og ben.
  • Mindsker gener ved gående arbejde på hårdt underlag
  • Findes i forskellige typer og modeller, hvilket giver mulighed for at dække forskelligartede behov.
  • Kan effektivisere transport og håndtering.

FORUDSÆTNINGER:

  • At stableren - type, model - passer til opgaven.
  • Passende indretning - herunder pladsforhold - til arbejde med selvkørende stabler med beskyttet førerplads.
  • Transport- og adgangsveje der er jævne, plane, uden huller og velbelyste. Selvkørende stablere kan klare mindre stigninger. Hvor store stigninger afhænger af type og model, f.eks. 5%, 10%.
  • Passende og stabile læs, f.eks. passende læssehøjde og vægt.
  • Mulighed for opladning
  • Brugerne skal være over 18 år og have truckcertifikat type B, hvis stableren kan løfte over 1 m. Stablere, der kan løfte over 1 m, kan via nøglestop låses, så den maksimale løftehøjde er 1 m, og de kan dermed bruges af medarbejdere uden truckcertifikat.
  • Nødvendige interne sikkerhedsregler for færdsel - herunder passende afmærkninger.