
|
|
Gaffeltruck
Gaffeltruck er velegnede til transport, tunge løft og håndtering af paller, forskellige former for gods mv. Endvidere er gaffeltruck velegnede til kørsel af blandede inden- og udendørs arbejdsopgaver. Gaffeltruck kan være el-, gas- og dieseldrevne.
FORDELE:
- Letter arbejdet med transport og håndtering af tunge byrder.
- Kan afhjælpe belastende løft, træk og skub og dermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. rygproblemer og overbelastning af arme og ben.
- Kan fås med mange forskellige typer udstyr til anhugning som f.eks. gribe-, klemme- og vakuum.
FORUDSÆTNINGER:
- Transport- og kørselsveje skal være velbelyste, jævne, plane og uden huller.
- Ved kørsel skal gaflerne holdes så lavt som muligt, og byrden skal tiltes mod førerhus.
- Ved kørsel, hvor færdselsloven er gældende, er der særlige forudsætninger for gaffeltrucken.
- Gaffeltrucken skal være forsynet med hensigtsmæssige spejle.
- Gaffeltrucken skal have overdækning over førerpladsen.
- Gaffeltruckførere skal have truckførercertifikat, hvis løftehøjden er større end 1 meter.
- Gaffeltruckførere skal være over 18 år.
- Interne sikkerhedsregler for færdsel og instruktion af truckførere om reglerne.
- Ved brug af gas- og dieseldrevne gaffeltruck i bygninger skal der tages forholdsregler for afgasning og os.
- Indretning af ladeplads til el-truck.
|