Vigtige overvejelser inden du investerer
Leverandørliste
Udskriv side
Retur til oversigt

Søgte du forgæves

Udstyr - Rullegafler

Truck udstyret med rullegafler kan bruges til håndtering af gods på slip-sheet og som en almindelig gaffeltruck til paller og andet. Gaflerne er konstrueret således, at rullerne hæves eller sænkes alt efter gaflernes position, således at de kan bruges til at rulle slip-sheet og gods af og på, men er sænkede, når trucken løfter og flytter godset. Slip-sheets bruges på samme måde som paller; men fylder mindre og bruges til at optimere udnyttelsen af plads i containere, vogne og trailere.

FORDELE:

  • Letter arbejdet med manuelle løft, håndtering og transport af emner/byrder.
  • Kan bruges til håndtering af slip-sheet og som en almindelig gaffeltruck – mere fleksibelt end ved brug af Push-Pull aggregat.
  • Brug af slip-sheet og truck med rullegafler kan give mindre manuel håndtering.
  • Kan lette arbejdet med manuelle løft, håndtering og transport af emner/byrder, f.eks. i forbindelse med fyldning og tømning af trailere og containere.
  • Brug af slip-sheet giver bedre pladsudnyttelse i trailere, containere m.m.
  • Transport med slip-sheet kan give mindre administration og færre returlæs.

FORUDSÆTNINGER:

  • Brug af slip-sheets.
  • At truck og rullegafler passer til opgaven, f.eks. at byrden har en udformning og beskaffenhed, så gaflerne kan komme ind under den.
  • At samarbejdspartnere – leverandører, kunder – har udstyr til håndtering af slip-sheets.
  • Hvis der er behov for brug af paller i sammenhæng med slip-sheets – er det nødvendigt med specielle paller eller tilpasning af eksisterende paller, så gaflerne kan komme ind mellem palle og slip-sheet.
  • Passende indretning – herunder pladsforhold – til arbejde med truck med rullegafler.
  • Transport- og adgangsveje der er velbelyste, jævne, plane og uden huller.
  • Brugerne skal være over 18 år og have truckcertifikat.
  • Ved brug af gas- og dieseldrevne gaffeltruck i bygninger skal der tages forholdsregler for afgasning og os.