
|
|
Langgodsvogne
Til transport af lange og/eller store emner, som plader, stænger, rør, møbler og lign.
FORDELE:
- Mindsker belastningen ved bæring af lange og tunge emner.
- Der findes mange forskellige modeller, så der er mulighed for at vælge f.eks. størrelse, højde, udformning, hjultype osv.
- Nogle langgodsvogne, hvor afstanden mellem hjulene er stor, kan løftes af truck.
FORUDSÆTNINGER:
- Gode pladsforhold og et jævnt og stabilt underlag da vægten på emnerne, der skal transporteres manuelt, kan være problematisk.
- Underlaget skal være jævnt og kørefast for at minimere belastningen på kroppen ved manuelt skub og træk. Den fysiske belastning øges ved stigninger i terræn. Jo mere skråt og jo tungere læs desto større kraft skal der præsteres. Vær derfor opmærksom på stigninger.
- Vær indstillet på vedligeholdelse. Vogne der bruges til manuelt træk og skub kræver en løbende vedligeholdelse, så arbejdet ikke besværliggøres bl.a. af dårligt kørende hjul eller sider og stolper, der ikke er korrekt fastgjort.
- Ved transport af langgodsvognen med selvkørende materiel skal der tages højde for interne færdselsregler.
- Vognens højde kan besværliggøre udsynet for medarbejderen. Medarbejderen skal kunne se frem i kørselsretningen.
- Aftagning og påfyldning af emnerne på vognen kræver opmærksomhed, da tunge løft kan være belastende for kroppen afhængig af, om der f.eks. er skæve arbejdsstillinger og løft fra lave højder.
- Vær opmærksom på, at langt gods er svært at håndtere, da tyngden let forskubbes, og der kan opstå uventede belastninger, f.eks. når emner hænger fast.
|