
|
|
Flyttelift og -hejs
Flyttelift og –hejs bruges til at transportere tunge emner fra eller til en etageejendom. Flytteliften og -hejset er mobilt og opstilles uden for etageejendommen og kan f.eks. være monteret på et lastbil lad eller trailer.
FORDELE:
- Transport af kasser, møbler mm. sker uden om trappeopgange, som kan have trange pladsforhold, og små personelevatorer, hvor der også er trangt med plads
- Gode pladsforhold til gode arbejdsstillinger
- Er mobil og kan transporteres til det sted, hvor den skal bruges
- Er let og hurtig at bruge
- Kan bruges både indvendigt og udvendigt
- Kan afhjælpe belastende løft, træk, skub og fremme gode arbejdsstillinger og hermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. problemer i ryggen og overbelastning af skuldre, arme og ben.
FORUDSÆTNINGER:
- At flyttelift og –hejset passer til opgaven
- Passende indretning – herunder pladsforhold – til arbejdet med flyttelift og –hejs
- Transport- og adgangsveje der er jævne, plane, uden huller og velbelyste
- Passende og stabile læs, f.eks. passende læssehøjde og vægt.
- Sikkerhedsregler for færdsel overholdes – herunder passende afmærkninger
- Brugeren skal være over 18 år
|