Håndtering af penge
Kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet
- Luk altid pengeskuffen, når der ikke er ind- eller udbetalinger
- Hold kassebeholdningen så lav som muligt – læg pengene diskret væk i ……(udfyldes af virksomhed)
- Hvis pengeskuffen kræver nøgle for aflåsning, så aflås kassen og tag nøglerne med, når du forlader kassen
- Tæl ikke pengene ved kassen
- Tag pengene diskret fra deponeringsboksen el.lign.
Intern transport af penge
- Bring pengene diskret fra kassen til optællingsstedet
- Lad vejen til optællingsstedet være så kort som muligt.
Optælling af penge
- Vent med at opgøre kassen/tælle penge til butikken er lukket og låst
- Optæl kassen bag låst dør, så det ikke kan ses af andre
- Opbevar pengene sikkert, i fx et pengeskab, indtil de skal i banken
- Pengeskuffer med byttepenge skal opbevares aflåst et sikkert sted.
Transport af penge til bank
A. Hvis du transporterer penge til banken, så:
- Brug kundeind-/udgangen ved transport
- Skift ofte afgangstid, rute og rutiner. Hold alt herom hemmeligt for uvedkommende
- Aflever pengene til banken ved dagslys
- Gem pengene i en diskret emballage, så det ikke fremgår, at det er penge, der bæres på
- Gå ind i butikken igen, hvis du ser noget mistænkeligt
- Gå/kør på befærdede steder
- Gå/kør uden ophold undervejs til banken.
B. Hvis du går til bank/døgnboks, er det også en god idé at:
- Gå på fortovet modsat køreretningen
- Holde værdierne nærmest bygningerne
- Være særlig opmærksom ved porte og andre indgange
- Ved mistanke om fare – søg ind i nærmeste hus/butik og tilkald hjælp.
C. Hvis du kører til bank/døgnboks, så:
- Anbring pengene i et aflåst bagagerum
- Sørg for, at alle bilens døre og vinduer er aflåst under kørslen.
D. Hvis den eksterne pengetransport foretages af professionelle værditransportfirmaer, så:
- Følg procedurerne, der er aftalt mellem butikken og værditransportfirmaet (indsæt procedurer).
- Sørg for, at overdragelsen af pengene kun sker til de rigtige personer, som skal kunne vise legitimationskort.


|